CEO: »Hvad kan jeg bruge et patent til?«
IP-strategi
En virksomheds IP-strategi sætter fokus på håndteringen af eksisterende og fremtidige immaterielle rettigheder, såsom patenter, designregistreringer og varemærker. Hos Dragsted Partners tror vi på, at patenter er en investering. Vi mener derfor, at der er god ræson i at overveje og planlægge, hvordan en patentportefølje skal være med til at skabe det tiltænkte afkast.
En IP-strategi tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds konkrete situation og skal udarbejdes i overensstemmelse med virksomhedens overordnede strategi og mål. Da patenter kan medvirke til at skabe værdi på flere forskellige planer, blandt andet i form af en forbedret markedsposition, øget konkurrenceevne og forøgelse af virksomhedens samlede værdi, er et centralt led i strategiprocessen at fastslå, hvordan investeringen i patenter kan være med til at tjene sig selv hjem.
Læs mere
Et andet centralt aspekt i en IP-strategi er af mere taktisk karakter og handler om, hvilke rettigheder der skal investeres i. Her er både tale om, hvilke opfindelser, produkter eller services der skal beskyttes, hvor de skal beskyttes, og hvordan de skal beskyttes. Det kan for eksempel være værd at overveje, om det forventede dækningsbidrag og de imødesete salgstal for et givent produkt retfærdiggør, at der investeres i patenter i en lang række lande. Alternativt kan produktet forsøges beskyttet på anden vis, for eksempel via en designregistrering. Omkostningsmæssigt kan der være mange penge at spare ved at patentere i et snævert antal strategiske lande, frem for på et stort antal potentielle markeder.
Hos Dragsted Partners kan vi være behjælpelige med alle aspekter af udarbejdelsen af en IP-strategi, lige fra de indledende strategiske og forretningsmæssige overvejelser, over de mere taktiske beslutninger, og til den egentlige implementering og udførelse.
DRAGSTED PARTNERS UDVIKLER PATENTER TIL ALLERØD, RIO DE JANERIO OG RESTEN AF VERDEN
OPFINDER: »Jeg har opfundet noget nyt – kan det beskyttes?«